23948sdkhjf

Fødevareminister: Frugt og grønt skal datomærkes

Forbrugerne skal have mulighed for at se om det er frisk frugt og grønt, de kommer i indkøbskurven, lyder det fra fødevareminister Eva Kjer Hansen. Producenter kan blive tvunget til at mærke med en plukningsdato.
De fleste fødevarer mærkes i dag med ”sidste salgsdato”, men den regel gælder ikke for frugt og grønt. Det skal der laves om på, mener Forbrugerrådet - og fødevareministeren er enig.

- Såfremt det lykkes at få indsat en bestemmelse i forordningen om mærkning med produktionsdato af alle fødevarer, vil der blive taget stilling til, hvordan denne mærkning vil skulle udmøntes for frugt og grønt, og om det i givet fald skal ske ved mærkning med plukningsdato, oplyser Eva Kjer Hansen.

Der forhandles i øjeblikket om en revision af de gældende mærkningsregler blandt EU's fødevareministre på baggrund af et forslag fra EU-Kommissionen.

Kilde: DR Nyheder

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104