Arla nu også anklaget i Kina
Arla er nu også kommet under de kinesiske myndigheders lup efter der er fundet spor af giftstoffet melamin i 3 ud af 28 prøver udtaget fra joint venture-selskabet Mengniu Arla, som Arla ejer halvdelen af.
Arla har efter denne offentliggørelse straks stoppet produktionen af mælkepulveret og afventer nu yderligere besked fra myndighederne.
- Vi kender ikke til omfanget endnu, og jeg ved ikke, hvad det kommer til at betyde for os. Vi arbejder på højtryk for at få mere information fra myndighederne, og når vi får det, er vi klar til at trække produkterne tilbage fra hylderne i supermarkederne, siger koncernchef Peder Tuborgh, til Børsen.
I går, da Børsen bragte et interview med Peder Tuborgh var det endnu ukendt, at Arla også var under anklage. På det tidspunkt så den danske mejerikoncern det nødvendigt at holde lav profil, men nu involverer skandalen også Arla og kun tiden vil vise, hvor stor betydning det får for mejerigigantens satsning i landet.
Kilde: Dagbladet Børsen