23948sdkhjf

En bærepose lavet af majs?

Jo, det er sandt nok – emballagevirksomheden PACK2 kan nu levere en bærepose som vil revolutionere den måde vi bringer vores varer hjem fra butikkerne.
I disse miljø- og økologitider lyder det som lidt af et eventyr, at erhvervslivet nu kan købe bio-nebrydelige emballager fremstillet af majs. Opfindelsen er ganske rigtigt eventyrlig, men den er også realistisk og banebrydende. Så meget, at den formentlig vil revolutionere den måde vi bringer vores varer hjem fra butikkerne.

Miljøvenlige emballager
Folien til poserne, der fremstilles af majsstivelse, er udviklet i samarbejde med en tysk virksomhed. Virksomheden har gennem en årrække forsket i miljøvenlige emballager, og er nu kommet frem til et virkeligt gennembrud:

- Vi betragter det som revolutionerende, at forbrugerne nu trygt kan benytte en miljøemballage af denne art med stor sikkerhed for, at miljøet virkelig skånes, fortæller Christian Hoffmeyer fra PACK2.

- Emballagen er 100 % økologisk, CO2-neutral og kompostérbar. Efter et par måneder i kompost, kan den anvendes som naturgødning. Majsen, der er brugt til den første egentlige produktion, er dyrket ved fabrikken i Tyskland, uden brug af sprøjtegifte eller kunstgødning. Det er således en 100% økologisk produktion.

Velegnet til logo-tryk
- Den nye pose har en flot, mat overflade, hvilket netop er trenden i øjeblikket, fortæller Christian Hoffmeyer fra PACK2, og tilføjer at styrken i de nye øko-poser er fuldt på højde med kvalitetsplastposer. Alle trykte øko-poser leveres med et specielt øko-logo, samt en kort tekst om det nye produkt, så kunderne nemt lægger mærke til, at man samarbejder med en miljøbevidst virksomhed.

Kilde: PACK2

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079