Tjener godt på kaffen, alle kan li’
BKI Foods sætter rekord på omsætningen i 2015.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Omsætningen for 2015 blev på 617 mio. kr., hvilket er en vækst på 15 procent sammenlignet med året før. Overskuddet blev på 35 mio. kr.
- Årets resultat er tilfredsstillende og er bedre end de forventninger, der blev udtrykt i årsrapporten 2014, skriver virksomheden i sin beretning.
Omsætningen i 2015 er ikke kun hentet på kaffe, men også på Lindt-chokolade og De Cecco-pasta. Samtidig har man indledt en stribe samarbejder med andre fødevareproducenter, blandt andet har BKI-sælgerne Rynkeby-produkter med i kufferten, når de turnerer rundt i landet.
Egenkapitalen er på 265,7 mio. kroner med udgangen af 2015.
Originalartikel