23948sdkhjf

Royal Danish Fish igen i plus

Millionminus fra 2014 var en enlig svale
- Vi har tjent penge hvert år de seneste 12 år, og det har vi ambitioner om at gøre igen, sagde direktøren for Royal Danish Fish i Hanstholm, Mogens Mathiasen, til Food Supply i forbindelse med virksomhedens skuffende 2014-regnskab. Det viste et minus på 23,5 millioner kroner før skat.

Nu er 2015-regnskabet offentliggjort, og direktørens ambition er gået i opfyldelse: Royal Danish Fish er tilbage i sorte tal og kom ud af 2015 med et overskud på 405.000 kroner.

Bruttoresultatet landede på 6,3 millioner kroner, hvor det var minus 16,2 millioner året før.

Den voldsomme forbedring skal ses i lyset af, at Royal Danish Fish har været hårdt ramt af, at Greenpeace for fire år siden fik supermarkeder til at holde op med at sælge ål, som er Hanstholm-virksomhedens vigtigste indtægtskilde. Greenpeace aktionerede dengang for at skabe opmærksomhed om ålen som en truet dyreart, og mange detailkæders deraf følgende åle-stop har været med til at sænke priserne.

Det fik i 2014 Royal Danish Fish til at tage konsekvensen og nedskrive værdien af sin biomasse - altså de ål, som bliver opdrættet - med "et stort millionbeløb".
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078