23948sdkhjf

Tulip kåret som superbrand

Tulip er i en international undersøgelse blevet kåret som et såkaldt "Superbrand", der dækker over forbrugernes syn på virksomheden.
Tulip har i år fået prædikatet 'Superbrand' som resultat af gode produkter og en fokuseret og effektiv markedsføring, skriver Landbrugsavisen.

Det er organisationen Superbrand, der verden over kårer de mærker, der har så stærk en position, at de er værdige til prædikatet Superbrand.

I Danmark foretages kåringen hvert andet år, og i 2008 kan Tulip nu sammen med 19 andre danske virksomheder glæde sig over kåringen i B2C kategorien.

Definitionen på et Superbrand er ifølge den internationale hjemmeside: "I forhold til konkurrerende produkter tilbyder et Superbrand betydelige følelsesmæssige og eller rationelle fordele, som forbrugerne - bevidst eller ubevidst - ønsker, genkender og er villige til at betale ekstra for."

- At blive et Superbrand er resultatet af flere års målrettet arbejde med at brande Tulip hos de danske forbrugere. Det er et bevis på, at der er blevet lagt mærke til, at Tulip har flyttet sig, siger en glad Henning Carlsen, Chef for Marketing Norden i Tulip.

Kilde: Landbrugsavisen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08