23948sdkhjf

Fødevareplatform går nye veje

Fooducer godt i gang med at opbygge samarbejder ned fødevarenetværk
Fødevareportalen Fooducer, der leverer digitale arbejdsredskaber til fødevarebranchen, går nu i offensiven for at få mange flere med på vognen.

Alle i fødevarebranchen tilbydes gratis tilstedeværelse, og de mindste virksomheder - dem med en omsætning under en million kroner - har netop fået stærkt reducerede priser på fuldt medlemskab hos Fooducer.

- Vi kender mange fødevareindkøbere i både Danmark og udlandet, der gerne vil handle med alle typer danske produkter, men som har svært ved at lykkes med det i praksis. Det handler om at være synlig og få fortællingen om varernes kvalitet og historie bredest muligt ud, siger CEO og medstifter i Fooducer Fie Hansen-Hoeck.

- Fooducers fødevareplatform har netop fået et millionstort kapitalindskud, og nu gør vi det endnu mere attraktivt for små og mellemstore fødevarevirksomheder at være med på digitaliseringen af fødevaremarkedet med en starthjælp til at arbejde smartere og mere effektivt med at afsætte produkter, tilføjer hun.

Portalen er i gang med at opbygge strategiske samarbejder med Danmarks fødevarenetværk og har netop leveret en specialudviklet digital løsning til fødevarenetværket Madværket i Trekantområdet. Det har givet 45 nye medlemmer til den hastigt voksende fødevareplatform, som dermed er oppe på over 800 virksomhedsmedlemmer.

Jørgen Andersen, bestyrelsesmedlem i Madværket og direktør i Food Innovation House, peger på, at Madværket længe har arbejdet for at fremme medlemmernes forretningsmuligheder.

- Vi ser også et behov for at gøre det hurtigt, nemt og billigt for restauranter, hoteller og spisesteder at finde lokale fødevarevirksomheder og således kunne få flere lokale produkter på menuen. Vi har samtidig haft et ønske om at kunne købe og sælge til hinanden på en overskuelig facon. Det er lykkedes Fooducer at skræddersy en digital samhandelsløsning, som tilgodeser medlemmernes behov for at kunne handle sammen både nemmere og billigere, siger Jørgen Andersen.

Fonden Capnova Invest Zealand og en mindre privat investor har netop investeret 3,5 millioner kroner i Fooducer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062