23948sdkhjf

Ingeniørhøjskolen skal forbedre kunstige hjerteklapper

Med et nyt projekt skal undervisere fra Ingeniørhøjskolen i Århus sammen med læger fra hjertekirurgisk afdeling på Skejby Sygehus undersøge virkningen af såkaldt biologiske hjerteklapper til hjertepatienter. Målet er at forbedre hjerteklapperne, så patienternes overlevelse øges.
Projektet har netop fået 450.000 kroner i støtte fra Arvid Nilssons Fond og er et samarbejde imellem Skejby Sygehus og Ingeniørhøjskolen, hvor det hos sidstnævnte afvikles i regi af skolens Biomedicinsk Laboratorium.

I projektet skal undervisere og studerende fra Ingeniørhøjskolen i Århus sammen med læger fra Skejby Sygehus og medicinstuderende fra Aarhus Universitet undersøge biologiske hjerteklappers biomekaniske og blodstrømningsmæssige forhold.

Ulemper ved eksisterende hjerteklapper
Biologiske hjerteklapper fremstilles blandt andet af hjerteklapper fra grise og opereres ind hos hjertepatienter, hvis hjerteklapper ikke længere har den ventilvirkning, der sikrer, at blodet uhindret flyder de rigtige veje i hjertet. Problemet er, at de biologiske hjerteklappers ventilvirkning aftager over tid på grund af blandt andet forkalkning.

- En øget forståelse af blodstrømningsforholdene og kræfterne i og omkring en rask hjerteklap vil bidrage med vigtig viden til den fortsatte udvikling af de biologiske hjerteklapper. I projektet vil vi undersøge, hvordan blodgennemstrømningen og kræfterne i de biologiske hjerteklapper er sammenlignet med en naturlig hjerteklap, siger lektor, ph.d. Peter Johansen fra Ingeniørhøjskolen i Århus.

Projekt skal lede til designændringer
Det er ifølge lektoren målet, at den opnåede viden fra projektet kan lede til potentielle designændringer af de biologiske hjerteklapper, så de kan forbedres, og deres levetid muligvis kan øges

- Dermed skal projektet bane vejen for, at patienter med biologiske hjerteklapper kan sikres en endnu bedre behandling. For der er ingen tvivl om, at velfungerende biologiske hjerteklapper kan øge livskvaliteten og redde liv for mange hjertepatienter, tilføjer han.

I projektet skal underviserne og de studerende blandt andet benytte et nyt højhastighedsvisualiseringssystem, specielle pumpesystemer og avancerede dataopsamlingsenheder til at analysere, hvordan klapperne kan optimeres.

Projekt vil styrke uddannelser
Peter Johansen glæder sig meget over den store bevilling og lægger vægt på, at projektet vil styrke Ingeniørhøjskolens ingeniøruddannelser inden for sundhedsteknologier.

- Det er planen at inddrage studerende i udviklingsarbejdet, fordi det giver dem nogle unikke muligheder for at lave spændende og samfundsrelevante studieprojekter. To studerende er faktisk allerede startet med at lave bachelorprojekter om biologiske hjerteklapper med afsæt i det nye projekt, siger Peter Johansen.

Ingeniørhøjskolen udbyder blandt andet en diplomingeniøruddannelse i sundheds- og omsorgsteknologi, ligesom skolen sammen med Aarhus Universitet udbyder en civilingeniøruddannelse i biomedicinsk teknologi.

Anerkendelse af samarbejde
Peter Johansen ser også bevillingen som en anerkendelse af det udviklingssamarbejde, som Ingeniørhøjskolen i mange år har gennemført sammen med Skejby Sygehus.

- Ingeniører fra Ingeniørhøjskolen i Århus og læger fra Skejby Sygehus har i mange år samarbejdet om udviklingsaktiviteter i krydsfeltet mellem teknologi og kirurgi. Resultatet er, at Århus i dag har et stærkt udviklingsmiljø inden for udvikling og test af kunstige hjerteklapper. Med den nye bevilling styrkes udviklingsmiljøet endnu mere, slutter Peter Johansen.

Udover bevillingen på 450.000 kroner fra Arvid Nilssons Fond bevilgede Reinholdt W. Jorck og hustrus Fond 50.000 kroner til projektet før sommerferien.

Kilde: Ingeniørhøjskolen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109