23948sdkhjf

Ink jet på vej til slagtermesteren

Trykfarve-virksomheden Resino vil gøre det nemt og billigt at få trykt tekst og billeder på helt små serier af spegepølser. Ny teknik baner vejen
Det er ikke danske kunder, som trykfarvevirksomheden Resino tjener sine penge på. Markedet for trykfarve til pølseskind er simpelthen for snævert.

I dag er de fleste af Resinos trykfarver baseret på en fortynder af enten alkohol, vand eller UV. Det kræver, at serierne er en vis størrelse, før det kan betale sig at trykke på pølseskindene, der typisk er lavet af naturlige tarme, cellulose eller er plastbaserede. Stort set hele produktionen bliver eksporteret til lande som Mexico, USA, Kroatien og sågar også Iran og Irak.

Men det europæiske og danske marked kan meget vel være på vej tilbage til Resino i løbet af de kommende år, hvis Resinos seneste store produktsatsning, ink jet-tryk, bliver en succes.

- Vi kan se, at udviklingen går mod mindre serier for emballage, og at der er øget efterspørgsel på fleksible trykløsninger. Derfor har vi store forventninger til vores nye ink jet-farver, som vil gøre det muligt at print på pølseskind i markant mindre serier, siger direktør Finn Cederstrøm og fortsætter:

- Drømmen er, at den lokale slagter tager et billede med sin telefon og så sender til trykkeriet, der så kan trykke en serie pølseskind på ned til 10 eller 20 pølseskind med et unikt tryk på.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078