23948sdkhjf

Fødevareministeriet styrker fødevarekvaliteten

Hvordan kan rodfrugten skabe fornyelse i det danske køkken og kan vi skabe nye gourmetprodukter med færre tilsætningsstoffer. I alt 18 forskningsprojekter med fokus på bl.a. kvalitetsfødevarer har fået tilsagn om støtte for 88 millioner kroner.
Fødevareministeriets forskningsprogram skal fremtidssikre landbrugserhvervet og skabe gode vilkår for dansk fødevareproduktion. Derfor er kvalitetsfødevarer med fokus på smag og oplevelser en del af programmet.

- Kan vi lave nye gourmetprodukter med alternative svineracer og kan vi for eksempel styrke rodfrugters anvendelse i maden. Det er spændende forskningsprojekter, der søsættes og vi ser netop i disse år, at de gode danske råvarer får mere og mere velfortjent opmærksomhed i befolkningen. Vi får også undersøgt, hvordan udvalgte lokale fødevarer smager – og om historien og omgivelserne påvirker smagen og dermed måske forbrugernes præferencer og betalingsvillighed. Projekterne spiller dermed godt ind i vores Smag Danmark-indsats, der skal få gang i produktionen af flere kvalitetsfødevarer til gavn for både erhverv, eksport og forbrugere, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen

Forskningsprogrammet afsætter også penge til forskning i dyrevelfærd. Bl.a. skal der forskes i bedre rammer for køer under og efter kælvning. Et andet projekt har til formål at udvikle nye sorter af rajgræs, så sorten både kan give et højt udbytte, have robusthed og være resistent overfor sygdomme.

Det er forskere fra bl.a. Århus Universitet, Københavns Universitet, DTU og Syddansk Universitet, som står bag forskningsprojekterne.

Læs mere om om de enkelte projekter på Fødevareministeriets hjemmeside

Kilde: Fødevareministeriet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101