23948sdkhjf

Dansk And dropper halalslagtning

Sidste år vakte det  nyåbnede slagteri Dansk And i Struer opsigt med sine halal-slagtede ænder. Halal-slagtningen skete for at tage hensyn til de mange muslimer i Danmark – men i år har man altså ændret praksis, skriver Jyllandsposten.

Adm. direktør hos Dansk And Per V. Møller fortæller til avisen, at man ikke længere halalslagter. 

Der er dog ikke hverken principielle eller religøse årsager til ændringen.

- Vi synes bare generelt, at markedet er for lille. Det er typisk på eksportmarkederne, at halalslagtning er interessant, og der er vi alt for små. På hjemmemarkedet ved jeg ikke, hvor mange muslimer, der spiser and, det har vi ikke undersøgt, siger Per V. Møller.

Ifølge Per V. Møller står omkostningen ved halaslagtning ikke mål med markedets størrelse. Dansk And har nemlig skullet betale for en særlig certificering samtidig med at det var nødvendigt at have en muslimsk slagter ansat, da der skal fremsiges bøn over dyrene ved slagtestart og efter pauser.

Dansk And slagter ca. 500.000 ænder om året. Størstedelen sælges i Danmark, mens der er en mindre eksport til England og Tyskland.

Originalartikel

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078