23948sdkhjf

Nyt fuldkornslogo skal fremme folkesundheden

Fødevarestyrelsen lancerer sammen med en lang række sundhedsorganisationer og erhvervspartnere et nyt fuldkornslogo, der skal fremme folkesundheden.
Vælg fuldkorn først, når du spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta. Gå efter det nye fuldkornslogo, så er det nemt at få fuldkorn nok. Fuldkornslogoet finder du på hylderne i forretninger over hele landet fra uge 2.

Rugbrød og havregryn er rigtig gode kilder til fuldkorn. Spis for eksempel havregryn til morgenmad og et par skiver rugbrød i løbet af dagen. Så får du nok. Vælger du fuldkornslogoet, er du garanteret et produkt med masser af fuldkorn. Også når du fx spiser lysere brød med fuldkorn.

Fuldkornspartnerskabet står bag det nye logo
Bag det nye fuldkornslogo står Fuldkornspartnerskabet, der består af Fødevarestyrelsen sammen med en lang række sundhedsorganisationer og erhvervspartnere. Partnerskabets vision er at fremme folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Et af nøgleordene i partnerskabets arbejde er produktudvikling. Fuldkorn skal være nemt tilgængeligt, og der skal være et bredt udvalg af sunde fuldkornsprodukter af høj kvalitet.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078