23948sdkhjf

Fødevareminister åbner for eksport til Aller Petfood

Aller Petfood oplever mange restriktioner, når de forsøger at sælge deres produkter i udlandet. Fødevareministerens besøg i oktober måned sætter nu for alvor sat gang i eksporthjulene.
Tilbage i oktober måned besøgte fødevareminister Eva Kjer Hansen Aller Petfood i Christiansfeld for at diskutere restriktioner og regelforenkling i forbindelse med eksport. Det forholdt sig nemlig på daværende tidspunkt sådan, at både produktion og salg af virksomhedens produkter ofte mødte barrierer uden for Danmark.

Fødevareministerens besøg satte gang i en effektiv indsats mod bedre konkurrencevilkår med udenlandske produkter.

- Besøget var blot det første skridt - efter ganske kort tid havde Eva Kjer Hansen sat sig ind i de emner, som vi havde informeret om under besøget og hun hjalp os blandt andet på vej ved at muliggøre brugen af glucosamin i vores produktion af petfood til eksport til lande, der tillader dette. Denne tilladelse gør det muligt for vores private label-kunder såvel som for os selv at konkurrere på lige vilkår med udenlandske produkter, udtaler adm. direktør Henriette Bylling og fortsætter:

- Det glæder os meget, at vi producerer petfood i et land hvor kommunikationsvejen er så kort, at forretningsfolk som os bliver hørt og hjulpet.

Kilde: Aller Petfood

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.892