Frist for Sugar-salg forlænget
Nordzucker meddelte igår, at de har anmodet de tyske konkurrencemyndigheder om at udsætte beslutningen om godkendelse af Daniscos salg af sin sukkerdivision til Nordzucker til den 20. februar 2009.
Ifølge Børsens oplysninger drejer usikkerheden sig om Danisco Sugars tyske forretning og sukkerfabrikken i Anklam, som Bundeskartellamt ikke vil acceptere følger med over i Nordzuckers regi. Nordzucker har forsøgt at finde en køber til fabrikken, men uden held. Derfor er planen nu at lukke fabrikken ned og sælge sukkerkvoten tilbage til EU for at få Bundeskartellamt til at acceptere handlen, skriver avisen.
Danisco har ingen kommentarer til sagen, skriver selskabet i en pressemeddelse.
Kilde: Danisco A/S / Dagbladet Børsen