23948sdkhjf

Ny fyringsrunde i Superfos

Superfos har været offer for flere nedskæringer, siden de to kapitalfonde Ratos og Industri Kapital overtog selskabet i 1999. Nu iværksætter topchef Hans Pettersson endnu en fyringsrunde.
Hans Petterson kom til Superfos i slutningen af 2006 med det formål at ruste virksomheden til et salg i 2008. Men det er endnu ikke lykkes.

Derfor står Superfos nu endnu engang over for en omstrukturering, der bl.a. betyder en reducering af medarbejderstaben. Det skriver dagbladet Børsen.

Superfos-koncernen lider under krisetiderne i byggeindustrien, hvortil selskabet har godt 40 procent af sin omsætning. De resterende 60 procent af omsætningen kommer fra fødevareindustrien.

Den massive opbremsning i købelysten betyder nu fyringer, hvor det er Hans Petterssons mål at reducere staben i hovedkvarteret i Taastrup til 20 mand. Totalt set beskæftiger Superfos i dag omkring 1.500 medarbejdere over hele verden, hvilket er en halvering i forhold til det tidspunkt, hvor de to kapitalfonde overtog selskabet.

Fondene overtog i 1999 tre divisioner; Packaging, Chemicals og Aerosols, men i dag er der blot emballage til malingproducenter og fødevareindustrien tilbage. Hans Pettersson ønsker ikke at udtale sig om et eventuelt salg, og hvornår det skal ske. Ej heller Ratos eller Industri Kapital ønsker at udtale sig om et salg af virksomheden til avisen.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078