23948sdkhjf

Topmoderne konditorskole i Ringsted

Konditorelever får både nybyggeri og renoverede lokaler

Uddannelsesinstitutionen ZBC Ringsted, der som den eneste skole i Danmark udbyder konditor-uddannelsen, er nu næsten klar med helt nye, moderne faglokaler.

Konditorskolen i Ringsted har fået overdraget en nyopført bygning på 650 kvadratmeter, og desuden er 350 kvadratmeter eksisterende lokaler blevet renoveret. Alt sammen har entreprenørfirmaet Gråkjær A/S stået for.

- Et teknisk kompliceret byggeri, som nu giver eleverne optimale muligheder for at lære konditorfaget, konstaterer Gråkjær på sin hjemmeside.

Mejeri og chokolade
Entreprenøren nævner også, at byggeriet har stillet store krav til ikke mindst installationer, da det rummer faglokaler, som kræver forskellige temperaturer for at få de bedste resultater med de lækkerier, der produceres i lokalerne.

Udover produktionslokaler og projektrum til videooptagelser indeholder byggeriet blandt andet lokaler til ismejeri og chokoladesprøjtning samt køle- og fryserum.

ZBC Ringsted er i fuld gang med at indrette lokalerne, så de snart kan tage imod nye konditorelever fra nær og fjern.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078