23948sdkhjf

Møn Bolcher overtager Kaffehuset Møn

Bolchemand køber op for anden gang på måneder

For anden gang på få måneder har indehaveren af Møn Bolcher, René Harms, udvidet sin forretning:

I september overtog han konkurrenten Prins Jørgens Bolcher, og nu har Møn Bolcher købt Kaffehuset Møn.

Handlen omfatter Kaffehuset Møns navn, risteri og engrosvirksomhed. Dermed går brandet videre til den nye ejer, der dog ikke har planer om at drive café, som det hidtil har været tilfældet hos Kaffehuset Møn.

- Som fod i hose

Hos Møn Bolcher ser ejer René Harms og direktør Thomas Krøll frem til ikke kun at sælge bolcher og dragéer, men også kaffe.

- Vi ser en rigtig god mulighed for at styrke vores produktsortiment med et kvalitetsprodukt, som allerede er kendt og har et godt renommé.

- Kaffehuset Møns kaffe passer som fod i hose til vores bolcher og chokolade, og vi kan se en klar fordel i også at kunne tilbyde kaffe til vores kunder, konstaterer de i en pressemeddelelse.

Jan Kanne, der har ejet og drevet Kaffehuset Møn indtil nu, har ønsket at afhænde virksomheden af private og familiemæssige årsager.

Det gamle apotek i Stege, hvor han har drevet café og bed & breakfast, er sat til salg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078