23948sdkhjf

Nordjysk slagteri får endnu en chance

Slagteriet i Vrå får nu sidste chance for at overleve. Kurator har valgt at bevare Danish Meat Company intakt de næste tolv måneder, mens der arbejdes på at finde en køber.
Slagteriet er derfor sat til salg gennem ejendomsmæglervirksomheden Colliers-Vestergaard både nationalt og internationalt, skriver Nordjyske Stiftstidende lørdag.

- Tanken er, at konkursboet sælger slagteriet til investorer, som vil drive det videre. Det er panthavernes og aktionærernes bedste chance for at begrænse deres tab, forklarer kurator i selskabet, advokat Karsten Madsen, Hjørring. Alternativet er at skille det ad og sælge maskiner, inventar og bygninger hver for sig, og det vil give større tab, vurderer han ifølge avisen.

Advokatkollegaen hos Hjulmand & Kaptain, Anker Laden-Andersen, der i denne sammenhæng repræsenterer Danish Meat Companys moderselskab, Fødevareerhverv A/S, fremhæver, at slagteriet er sikret et råvaregrundlag på 200.000- 300.000 svin om året det næste år.

Han forventer, at redningsforsøget højst sandsynligt kan afværge en tvangsauktion i selskabet, men indrømmer at opgaven er svær i disse tider. Dog vil han tilbyde total finansiering af købet, hvis der dukker en køber op, fortæller han til Nordjyske.

Kilde: Nordjyske Stiftstidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08