Spar supplerer med tankstationer
Spar satser på i løbet af i år at kunne få mindst 50 selvstændige indehavere af tankstationer med i en ny kæde, hvor Spar leverer butikskoncept og varer, mens Go’on skal levere brændstof.
Mads Laursen, der er divisionschef for Spar Danmarks nyoprettede Go'on kioskdivision, forklarer i avisen, at han netop nu er på rundtur i landet til de privatejede tankstationer for at hverve medlemmer til kæden.
– Vi har flere underskrifter på plads, men jeg vil ikke sige hvor og hvor mange. Jeg kan dog røbe, at de første tankstationer skifter til det nye navn og logo i løbet af foråret, siger Mads Laursen til avisen.
Målet er at få 50 på i år og hos Spar Danmark mener man at dette kan lykkes, fordi de tilbyder et aldeles favorabelt koncept. Mange tankstationsejere i dag er en del af en kæde, der styres med hård hånd fra toppen. Som Spar-købmand bliver man langt mere selvstændig, lover han.
Kilde: JydskeVestkysten