Fødevarebranchen farer vild i støtteordninger
Af Laurids Hovgaard
Danish Food Cluster, Future Food Innovation, Videncenter for Fødevareudvikling, Nordjysk FødevareErhverv, FoodNetwork, Nordisk Center for Lokale Fødevarer eller InSpire Food.
Der er mange navne at vælge imellem, når man skal navigere rundt i mængden af erhvervsklynger på fødevareområdet.
Derudover kommer der en lang række erhvervsfremmende initiativer, der ikke er knyttet til en enkelt branche, men hjælper med eksempelvis innovation eller eksport.
Selv om der sjældent er kritik af aktørernes arbejde, så er antallet af aktører simpelthen for stort.
DI har lavet en rundspørge blandt 437 af DI’s medlemsvirksomheder. Den viser, at halvdelen mangler overblik over mulighederne i den offentlige erhvervsfremmeindsats.
Læs Food Supply Magazine gratis her
Forenkling er vejen frem
Derfor er der brug for en forenkling af erhvervsfremmesystemet, så det bliver mere overskueligt for virksomheder. Sådan lyder anbefalingen fra konsulentvirksomheden McKinsey, der har lavet en gennemgang af den offentlige erhvervsfremmeindsats i samarbejde med tre andre konsulentvirksomheder for Erhvervs- og Vækstministeriet.
Her bliver især fødevarebranchen fremhævet som en branche med rigtigt mange erhvervsklynger, og det giver forvirring hos mange fødevareproducenter.
- Der er i visse tilfælde uklare snitflader eller overlap mellem erhvervsfremmeydelser mellem og på tværs af organisatoriske niveauer i den offentlige sektor, hvilket kan føre til spredning af relevante kompetencer, suboptimalt ressourceforbrug og lavere gennemsigtighed for virksomhederne, skriver McKinsey i rapportens sammenfatning.
Der er i alt 258 offentlige aktører i systemet for erhvervsfremme. Ud af de 258 er der hele 30, der har til opgave at koordinere de andre, og der er i alt 1.900 fuldtidsjob som konsulenter og rådgivere på området, der hvert år står for et forbrug på 4,7 milliarder kroner.
Ifølge DI er det ofte tilbud, som virksomhederne slet ikke har brug for.