23948sdkhjf

Netto i aggressiv væksthumør

Discountkæden har kronede dage og har stor appetit på yderligere ekspansion.
Netto har blandt andet indledt en aggressiv strategi, der gennem en annonce i Dansk Handelsblad opfordrer små private købmænd til at afstå deres butik til Netto. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

- Vi ønsker større butikker, og derfor har vi valgt at lave en meget aggressiv plan for at udvide vores antal af butikker. Vi må jo forsøge at få fat i de lokaler, der er til rådighed. Det er klart, at hvis der går nogle købmænd, som er i tvivl om, hvad de skal gøre, eller er midt i et generationsskifte, er vi meget interesseret i at overtage deres butik på den ene eller anden måde. Derfor har vi indrykket en annonce i Dansk Handelsblad, hvor vi henvender os direkte til købmændene, siger Morten Kaas, der er adm. direktør for Netto Danmark.

Det er første gang Netto har anvendt denne alternative annonceringsmetode, men det er ikke sikkert det bliver den sidste gang. Discountkæden har nemlig allerede fået flere positive tilbagemeldinger, fortæller Morten Kaas til avisen.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094