23948sdkhjf

Toms satser på opkvalificering

Chokoladefabrikken Toms sender sine medarbejdere på kursus i stedet for at uddele fyresedler. Indtil videre er 250 medarbejdere sendt på opkvalificering.
Løsningen om opkvalificering betyder, at virksomheden kan undlade at afskedige omkring 20 ansatte.

Ved at sende medarbejderne på kursus i en rotationsordning, hvor 20 produktionsfolk på skift sendes på kursus en uge ad gangen, håber chokoladeproducenten at være klar til at skrue op for blusset, når efterspørgslen begynder at stige igen.

- Det er selvfølgelig utrolig positivt. Vi vil gerne sikre, at vi har ressourcer til at geare op igen, og det er positivt at kunne opkvalificere vores medarbejdere i stedet for at de delvis spilder tiden i fabrikken, siger adm. direktør i Toms chokoladefabrik Jesper Møller til Berlingske Business.

Toms har dog ikke kunnet komme uden om afskedigelser i år. I starten af året blev der delt omkring 150 fyresedler ud.

Kilde: Berlingske Business

Læs mere om: Toms
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079