23948sdkhjf

Carlsberg overhales af Heineken i Frankrig

For første gang nogensinde har Heineken haft større omsætning end Carlsbergs Kronenbourg i Frankrig. Nye flasker og priser skal vende udviklingen.
Carlsberg-ejede Kronenbourg omsatte sidste år for 6,2 mia. kr. i Frankrig, et fald på 3 pct. i forhold til året før, mens Heineken trak fra med en fransk omsætning på 6,8 mia. kr., skriver den franske erhvervsavis Les Echos ifølge dagbladet Børsen.

Kronenbourg har stadig den største markedsandel i Frankrig med over 33 pct., men andelen er faldende og rivalen Heineken vinder ind og har i dag en markedsandel på 26,3 pct. Når Heinekens omsætning sidste år var større end Kronenbourgs, skyldes det, at Heineken afsætter meget mere inden for restaurationsbranchen, hvor salgspriserne er langt højere end i detailhandlen.

Jørgen Buhl Rasmussen står i spidsen for den gigantiske turnaround af det store franske bryggeri og fortæller til Børsen, at det nu er blevet tid til en relancering af hele mærkevareporteføljen, hvor nye pakninger, flasker og prispunkter er ved at finde vej til butikkerne. Han tror på det er et tiltag, der kan være med til at vende den negative udvikling og at effekterne heraf vil kunne aflæses i regnskabet inden udgangen af 2009.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121