Dr. Oetker vokser på frysepizza
Dr. Oetker har netop overtaget Schwan’s Chicago Town Pizza og man håber nu, at endnu flere danskere vil nyde en frossen pizza fra supermarkedets frysedisk.
Pizzaproducentens omsætning er i Danmark på 108 mio. kr. ud af et samlet pizzamarked på 230 mio. kr., oplyser virksomheden efter egne analyser. Markedet er vokset med 19,8 pct. i 2008 set i forhold til 2007, og med købet af Schwan’s Chicago Town Pizza, får Dr. Oetker nu omkring 5 pct. oven i den eksisterende markedsandel, oplyser avisen.
Danskerne spiser i gennemsnit et kg frysepizza årligt, mens tallet er to til to et halvt kg i de lande vi normalvis sammenligner os med. Men der er grobund for vokseværk, for pizzakulturen er meget udviklet i Danmark, lyder det fra Georg Parsbo, adm. direktør i Dr. Oetker Danmark.
Kilde: Dagbladet Børsen