23948sdkhjf

Butler på kontrolrejse i Vietnam

Kerteminde-virksomheden Butler A/S har stor succes med fiskeimport fra blandt andet Vietnam og sender jævnligt danske repræsentanter ud for at tjekke fabrikkernes behandling af råvaren.
Den vietnamesiske fisk Pangasus er blevet særlig populær herhjemme, fordi den har en noget lavere pris end andre fiskeprodukter på markedet. Den sælges primært til landets Fakta-butikker under koncept-navnet Hverdagsfisken:

- Det er en pæn hvid fisk, og forbrugerne kan se, hvad det er. Vi betaler så en merpris for kvaliteten, men til gengæld føler vi os meget trygge ved den måde, fiskene håndteres på i Vietnam, siger indkøbschef Hans Erik Hansen, Fakta.

Siden Butler gik ind i Vietnam for over 10 år siden er der sket rigtig meget. I dag er hygiejneforholdene på vestligt niveau, og fabrikkerne skilter med deres politikker, EU-godkendelsesnumre og certifikater, skriver Børsen i dag.

Det er resultatet af, at ejerleder, Jacob Stokkebye, ofte rejser rundt på de vietnamesiske fiskefabrikker sammen med sin lokale chef for at tilse forholdene og tale kvalitetskontrol. Det er også under disse visitter der er mulighed for at tale produktudvikling, for så langt tænker fabrikkerne i Vietnam ikke selv, forklarer Jacob Stokkebye til avisen.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126