23948sdkhjf

Kyner & Co. trodser eksperterne

Anti-finanskrise: For den sjællandske beslagsgrossist har helt nye salgs- og produktstrategier indtil videre vist sig at være den rette vej ud af krisen.
I lighed med mange andre virksomheder havde Kyner & Co. rygende travlt frem til midten af 2008, men da krisen så småt kom snigende sidste efterår, indså ledelsen, at det var på tide at gøre noget.

Nytænkning førte til vækst
Det hele startede med, at ejer Michael Josephsen faldt over en artikel i en dansk avis. Her kunne han læse, at det trods massiv krise i USA var lykkedes for en række amerikanske firmaer at skabe bemærkelsesværdig vækst.

Hemmeligheden bag? Jo, lederne i disse virksomheder havde haft stor succes med at lancere nye produkter på nye markeder:

- Mange eksperter fortæller, at det i krisetider handler om at fokusere på kerneforretningen og skære alt overflødigt væk. Men for de her virksomheder forholdt det sig stik modsat. De voksede ved at finde på noget helt nyt, fortæller Michael Josephsen.

Kyner & Co. valgte en tilsvarende strategi. Charlottenlund-virksomheden sammensatte et helt nyt sortiment med en kombination af gamle og nye varenumre og tog efterfølgende kontakt til virksomheder, som de aldrig tidligere havde haft i ordrebogen.

Strategien har båret frugt, og i dag ligger omsætningen 10 % højere end på samme tidspunkt i 2007, som ifølge direktøren ellers var ”et godt år”.

At smække benene op og tænke nye tanker
For Michael Josephsen betød krisen, at der pludselig igen blev tid til at fokusere på udvikling. Gamle idéer og henlagte koncepter blev støvet af og nye kom til, og det har altså ført en positiv udvikling med sig:

- Vi har sat mange skibe i søen, eller som jeg plejer at formulere det: Når man går ud på en fodboldbane, ligger der en masse bolde, og det kan være svært at holde sig fra dem. Vi har sparket til dem alle sammen. Nogle er så punkteret, mange er røget i hegnet, men der er også nogle, der er strøget i mål, siger han og fortsætter:

- Når telefonen ringer hvert 3.-4. minut, får du ikke den nødvendige distance. Du får ikke tid til at smække benene op, kigge ud af vinduet og tænke nye tanker. Da krisen kom, fik vi tid til udvikling i stedet for blot at fokusere på drift. Deri ligger forskellen, fastslår direktøren.

Send os din historie – og vind store præmier
Du vil i den kommende tid kunne læse flere historier om virksomheder, der har brugt finanskrisen som en mulighed for at gå i offensiven.

Vi vil også gerne høre, hvad din virksomhed har gjort for at komme styrket ud af krisen. Send os din historie på konkurrence@industry-supply.dk og vær med i konkurrencen om annoncering til en værdi af 20.000 kroner .


Læs flere Anti-finanskrise-historier:
Lauridsen Industri starter ny serviceafdeling
Lintex Group investerer sig ud af krisen
Kolding Ilt & Gas satser på offensiv markedsføring
Finanskrise? Ikke hos Klovborg Maskinfabrik
Det er sjovere at spille offensiv fodbold
Medarbejdertrivsel hjælper Jan Bach Maskinfabrik ud af krisen
VO ApS investerer sig ud af krisen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078