23948sdkhjf

Stadig plads til vilde nyheder

Danske jægere kan slet ikke levere nok til Kivan Food

Næstved-virksomheden Kivan Food, som slagter og sælger en stor del af det vildt, der bliver skudt i Danmark, kan slet ikke klare vildt-efterspørgslen udelukkende med danske jægeres leverancer.

Importeret kød udgør derfor omkring halvdelen af udbuddet, fortæller en af indehaverne, Kim Nielsen, til Food Supply.

- Vi får primært vores kød fra danske godser og herregårde, som kan levere 5.000-7.000 dyr om året, fordelt på krondyr, rådyr og dådyr. Danskerne vil rigtig gerne have danske dyr, når de køber hjortekøller og mørbrade, og der er simpelthen ikke dyr nok til at efterkomme den efterspørgsel, konstaterer han.

Kivan Foods importerer derfor årligt  omkring 3.000 tons hjortekød, hvoraf en stor del kommer fra New Zealand. Med 200 tons udgør også vildsvinekød en pæn del af importen.

300.000 fasaner
På fjerkræfronten modtager og forarbejder Kivan Food hvert år cirka 300.000 danske fasaner og 150.000 gråænder, og det er også fjerkræ, der for nylig har bidraget med nogle af virksomhedens nyeste nyheder: Fasanoverlår og skovduefilet, fortæller Kim Nielsen.

Han og makkeren Ivan Søndergaard har ejet slagteriet de seneste otte år. Det næsten 30 år gamle slagteri hed tidligere Bjarne Frost Vildt, men skiftede navn til Kivan Food, da Kim og Ivan overtog.

Kivan Food sælger kun til grossister og til detailkæder som Coop og Rema 1000 - altså intet direkte salg til eksempelvis restauranter.

- Vi kan ikke handle med vores kunders kunder. Det plejer at give støj, hvis man gør det, forklarer Kim Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096