23948sdkhjf

Fjerkræproducent i fast aftale på smøremidler

Petro-Chem er blevet fast leverandør til Rose Poultry efter en række overbevisende driftsforbedringer.
Rose Poultry stiftede første gang bekendtskab med Petro-Chem på den danske fødevaremesse FoodPharmaTech og dette møde skulle vise sig at føre til et langvarigt samarbejde.

Fjerkræporducenten har kørt en lang række forsøg med Petro-Canadas smørefedt og olier, hvilket har givet meget positive resultater.

Tekniker Franck Eg, som har ansvaret for den daglige drift af køl, luft, ventilation og kraftvarme til hele fabrikken, uddyber:

– Forbruget af olie til fabrikkens luftkompressorer og gasmotorer er helt sikkert blevet halveret. Med Petro-Canadas olie sparer vi 400 liter olie om året på vore luftkompressorer. Vi har nået en lige så stor besparelse på to 900 kilowatt gasmotorer, der hver producerer 2,5 megawatt varme til fabrikken og 140 enfamiliehuse i et boligkvarter udenfor.

I dag har fjerkræproducenten indgået en fast leverandøraftale med Petro-Canada og anvender nu hele produktprogrammet i sin fjerkræproduktion.

Kilde: Petro-Chem A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078