23948sdkhjf

Discountkæde halverer momsen på økologiske varer

Efter stor succes i Norge fjerner KIWI minipris nu også halvdelen af momsen på sine økologiske varer i alle danske butikker.
Det kan være dyrt at tage sunde og miljørigtige valg, når danske forbrugere skal købe ind. I dag har stort set alle EU-lande indført differentieret moms på udvalgte fødevarer. Danmark er blandt de få lande, der har valgt ikke at indføre differentieret moms. Men ikke meget længere, for nu skal det være billigere for de danske forbrugere at tage de sunde valg. Fra mandag den 25. maj fjerner discountkæden KIWI minipris derfor halvdelen af momsen på alle økologiske fødevarer, herunder også økologisk frugt og grønt, skriver de i en pressemeddelelse.

- Det kræver en fælles indsats at få danskerne til at spise mere økologisk, og al erfaring viser, at prisen har en afgørende betydning. Derfor mener vi, at differentieret moms er et vigtigt skridt på vejen til forbedret folkesundhed og til et bedre miljø. Som detailkæde vil vi gerne tage vores del af ansvaret, og det gør vi nu ved at halvere momsen på alle vores økologiske varer,” forklarer Bjarne Bak, administrerende direktør for KIWI minipris i Danmark og fortsætter:

- Sundhed er for os mere end bare frugt og grønt. Det handler også om, at sikre en bæredygtig vej frem til forbrugeren. Derfor har vi valgt at fjerne halvdelen af momsen ikke kun på økologisk frugt og grønt, men derimod alle økologiske varer. Det givere sundere danskere, men sikrer samtidig, at vi også tager vare på miljøet.

Stor succes i Norge
KIWI minipris i Danmark lancerer initiativet efter stor succes med et tilsvarende initiativ i Norge, hvor man fjernede momsen på al frugt og grønt. Den norske kampagne viste med tydelighed, at lavere priser på frugt og grønt også betyder mere frugt og grønt. I Norge steg salget af frugt og grønt i KIWI minipris med 23 procent. Kampagnen i Norge har været med til at skabe debat om differentieret moms på udvalgte fødevaregrupper.

- De norske erfaringer er spændende, og det er interessant, at der nu på dansk jord bliver lavet et lignende tiltag. Jeg ser frem til at se resultaterne af den danske kampagne, siger Jørgen Dejgård Jensen, der er seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

KIWI minipris’ kampagne med halv moms starter d. 25. maj og slutter d. 5. oktober 2009.

Kilde: KIWI Minipris

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094