23948sdkhjf

Danisco-formand takker af

Formand for Daniscos bestyrelse, Anders Knutsen, har sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer besluttet ikke at genopstille på den forestående generalforsamling.
Formand for Daniscos bestyrelse, Anders Knutsen (valgt til bestyrelsen i 1997), og to andre bestyrelsesmedlemmer, Peter Højland (valgt til bestyrelsen i 1998) og Matti Vuoria (valgt til bestyrelsen i 1999), genopstiller ikke på Daniscos næste ordinære generalforsamling den 20. august 2009.

Anders Knutsen udtaler:

- I mine syv år som formand for Daniscos bestyrelse har jeg arbejdet på at gøre Danisco til en fokuseret, biobaseret ingrediensvirksomhed. Efter salget af Sukker er Danisco klar til en ny og udfordrende epoke med fokus på værdiskabelse og udnyttelse af vores kompetencer. Efter drøftelser med nogle af Daniscos største aktionærer har jeg besluttet ikke at genopstille på næste generalforsamling.

Nuværende næstformand for bestyrelsen, Jørgen Tandrup, har udtrykt, at han er villig til at påtage sig posten som formand efter næste generalforsamling for at sikre kontinuitet i bestyrelsen.

Daniscos bestyrelse er nu i gang med at finde nye kandidater til de tre ledige bestyrelsesposter, hvis kompetencer bør afspejle Daniscos strategiske sigte. Bestyrelsen har nedsat en nomineringskomite bestående af tre nuværende bestyrelsesmedlemmer (formandskabet og Håkan Björklund) samt ekstern rekrutteringsbistand. De udvalgte kandidater vil blive offentliggjort i forbindelse med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling, som ventes udsendt inden udgangen af juli 2009.

Daniscos bestyrelse i dag:
Daniscos bestyrelse består i øjeblikket af Anders Knutsen (formand), Jørgen Tandrup (næstformand, valgt til bestyrelsen i 2002), Håkan Björklund (valgt til bestyrelsen i 2004), Kirsten Drejer (valgt til bestyrelsen i 2006), Lis Glibstrup (medarbejdervalgt i 2002), Peter Højland, Flemming Kristensen (medarbejdervalgt i 2005) og Matti Vuoria.

Kilde: Danisco / www.danisco.com

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094