Åbning af nyt Danisco BioScience-center
Danisco investerer i et nyt kompetencecenter inden for bioteknologi i hjertet af Frankrig.
Byggeriet blev påbegyndt tilbage i 2007, og nu skal de færdige 2000 m2 huse 30 forskere og teknikere. Aktiviteterne i centeret bliver især koncentreret til procesudvikling, øget stabilitet og bevaring af mikroorganismer.
Doug Willrett, Executive Vice President i Danisco Cultures Division, understregede betydningen af det nye kompetencecenter:
- Dangé Saint Romain bliver et kompetencecenter i mikrobiologi og bioteknologi til gavn for hele Danisco-koncernen på verdensplan, udtaler han i en pressemeddelelse.
Kilde: Danisco