23948sdkhjf

Danisco får topkarakter for sin bæredygtighedsrapport

Både de gode og mindre gode resultater og historier er med i Daniscos netop offentliggjorte bæredygtighedsrapport med titlen ”Responsibility in life and in business”. Det er en af årsagerne til, at Det Norske Veritas (DNV), der som uafhængig tredje part verificerer rapporten, har givet Danisco karakteren A+.
Det er topkarakter inden for det anerkendte rapporteringssystem Global Reporting Initiative (GRI). GRI er udviklet til frivillig brug for virksomheder, når de rapporterer på deres bæredygtighedsarbejde. Der er kun ganske få virksomheder i verden, der har opnået at rapportere på A+-niveau.

- I Danisco lægger vi stor vægt på åbenhed, højt informationsniveau og gennemsigtighed. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi har fået karakteren A+. Det er en anerkendelse af vores arbejde, siger Liselotte Carlsen, projektleder i Daniscos bæredygtighedsafdeling.

- Vi er ligeledes tidligere blevet anerkendt af Carbon Disclosure Project og UN Global Compact for vores rapportering, og ved at opnå et A+ har vi demonstreret, at vi løbende udvikler vores arbejde med bæredygtighedsrapportering.

Rapporten spænder over informationer lige fra virksomhedens biobaserede løsninger til bioethanol og syntetisk gummi til sagen om kviksølv på det daværende Grindstedværket i 1960’erne og 1970’erne. Ligeledes fortæller rapporten om Daniscos sociale og miljørelaterede arbejde samt om nye mål og initiativer inden for bæredygtighedsområdet.

Som en del af DNV’s verifikation modtager Danisco også en række forslag til videreudvikling af virksomhedens bæredygtighedsarbejde.

Danisco har siden 2001 offentliggjort en årlig bæredygtighedsrapport, der dækker alle de enheder, hvor ejerskabet er på over 50%. Rapporten indeholder ikke oplysninger om den nu frasolgte sukkerdivision.

Kilde: Danisco

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083