Arla sparer årets julegaver væk
Arla har valgt at spare seks-otte millioner kroner på de ansattes julegaver i år. Julegaverne er også sparet væk for koncernens kunder og andelshavere.
- Medarbejderne bliver bedt om at løbe stærkere for tiden. Men samtidig fjerner ledelsen nu en gulerod, som er med til at motivere medarbejderne i en hård krisetid. Det er et helt forkert signal at sende, siger forhandlingssekretær Vagn Henriksen til Nyhedsbrevet 3F.
Koncernen er da også kede af at måtte spare på dette område, men det er desværre nødvendigt i bestræbelserne på at spare én milliard kroner. Det udtaler koncernkommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen.
Kilde: 3F / www.3f.dk