Spor bæredygtige fødevarer med 2d stregkoder
Just Fair kommer til verden i et samarbejde med Coop og er et nyt system, som giver forbrugerne mulighed for at se et videoklip med et eksempel på en af de personer, der er blevet hjulpet af, at en vare er blevet solgt som bæredygtig.
- Det bliver lettere for forbrugeren at gennemskue effekten af bæredygtig handel. Vi sætter den bæredygtige vare i stand til at tale direkte til forbrugeren, forklarer Poul David Videbæk der har fået ideen til Just Fair.
Etik og mening i stedet for pizza
Just Fair er ikke det første firma han har været med til at starte. For år tilbage var Poul David Videbæk og den administrerende direktør i Just Fair, Christian Frismodt, de oprindelige stiftere af Just-Eat.
- Just Fair giver mening fordi vi kan hjælpe fattige i tredjeverdenslande. De erfaringer vi i sin tid gjorde med Just-Eat, kan vi nu bruge til at fremme salget af bæredygtige vare med etik og mening i stedet for burgere og pizza, forklarer Christian Frismodt.
Samarbejde med Coop og Merrild Kaffe A/S
Det første produkt på platformen er Merrild's Good Origin kaffe fra blandt andet Peru.
- Good Origin passer til godt til Just Fair, da det vi vil er, at kommunikere det gode omkring bæredygtighed og hvilken effekt bæredygtig handel har - vel at mærke mens man stadig står nede i butikken siger Christian Frismodt.
I dag har medarbejdere fra Just Fair været rundt i alle Coop's 14 Kvickly xtrabutikker og stillet skærme op, hvor forbrugerne kan scanne en vare og se den forskel deres køb gør. I løbet af de kommende måneder, vil flere og flere produkter få tilført denne service, og til efteråret bliver konceptet udbredt til flere kæder i Coop-familien.
Christian Frismodt fortæller om relationen til Coop:
- De har et matchende værdigrundlag og talrige eksempler på succes med deres arbejde med produkter og services til den bevidste forbruger. Derudover har de en klar holdning til bæredygtighed, fair trad og økologi, hvilket gør dem til en drømmepartner for os.
Fakta om Just Fair:
Til at begynde med er der et enkelt produkt på platformen. En pose kaffe af mærket Merrild Good Origin. Antallet af produkter bliver lige så stille udvidet i takt med, at konceptet justeres i forhold til forbruger- og leverandørtilbagemeldinger.- Merrild er af dansk oprindelse - og i dag en del af en af verdens største koncerner indenfor salg af kaffe, Sara Lee.
- Skærmene i butikkerne opdateres løbende med nye historier og produkter ved hjælp af teknologi, som TDC stiller til rådighed. På den måde støtter TDC bæredygtig handel.
- Der findes flere forskellige certificeringsordninger til handel med bæredygtige produkter. Just Fair er ikke en af dem. Vi benytter de eksisterende som f.eks. UTZ-Certified, FLO-cert (Max Havelaar) og Rainforest Alliance.
Få en videodemonstration af systemet på www.justfair.dk
Kilde: Just Fair / www.justfair.dk