Bagerkæde satser på egenproduktion
Egenproduktion af deje skal vende minus til plus for Den Gyldne Ovn.
En del af underskuddet skyldes indkøringen af en ny butik i Vejle, som ifølge Fyns Stiftstidende blev lukket ned i sidste måned. Tilbage er så butikker i Odense, Fredericia, Kolding og Silkeborg.
Den gyldne Ovn producerer og sælger friskbagt brød baseret på kold- og langtidshævet dej bagt i stenovn. Hidtil har man fået dejen produceret hos en tysk leverandør, men nu bliver den lavet på kædens eget bageri i Fredericia. På den baggrund venter man et forbedret resultat i indeværende regnskabsår.
Kilde: Årsrapport 2008 / Fyens Stiftstidende