23948sdkhjf

Gourmet-slagter tror på fremtiden

Trods negative tal på bundlinjen er ledelsen i Gourmandiet A/S på Østerbro i København fortrøstningsfulde. For den utraditionelle slagter har på ganske kort tid øget både omsætning og kundeflow.
Gourmandiet A/S seneste regnskabsår gav en bruttofortjeneste på 1,1 mio. kr. mod knap 200.000 kr. året før. Resultatet før skat er opgjort til et minus på næsten 1,9 mio. kr. mod et minus på 272.000 kr. i 2007-2008.

Ledelsen anser ikke resultatet som tilfredsstillende, men de røde tal ventes at blive sorte i løbet af de næste tre år:

- I selskabet er der igangsat strukturtilpasninger, således at ledelsen det kommende år forventer et underskud i størrelsesordenen tkr. 500. Det forventes, at selskabet inden for de kommende tre år vil få en rentabel drift, kommenteres det.

Som konsekvens af det utilfredsstillende resultat og til reetablering af egenkapitalen har selsakbet fået styrket sin egenkapital i form af driftstilskud fra aktionærkredsen ved konvertering af ansvarlig lånekapital på tkr. 6.980. Således er egenkapitalen i selskabet nu på kr. 1.335.897.

Gourmandiet A/S, der blev etableret i sidste halvdel af 2006, ejes af Peter Steen Jensen, daglig leder af Gourmandiet A/S og den økologiske producent af fødevarer, Farre A/S, hvor Østerbro-selskabet indgår i rent regnskabsmæssigt. Farre A/S offentliggør sit regnskab i slutningen af august.

Idégrundlaget bag Gourmandiet A/S er at bryde den traditionelle opfattelse af slagterbutikker. Konceptet går ud på, at mester og svende kan tilberede og tilbyde kunderne økologi og høj kvalitet inden for slagtervarer, frisk tilberedt charcuteri samt gourmetmad inden for takeaway.

Kilde: Årsrapport 2008/09 - Gourmandiet A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081