Bryghuse udvider samarbejde
Holbæk Bryghus har indledt forhandlinger med Ørbæk Bryghus om et bredere samarbejde.
Holbæk Bryghus håber nu på at kunne udvide samarbejdet for at få økonomien til at hænge bedre sammen. Det skriver Nordvestnyt.dk.
- Vi overvejer nye tiltag for at konsolidere bryghuset, og vi er i de indledende forhandlinger med Ørbæk Bryghus om at udvide samarbejdet om fælles råvareindkøb og andre rationaliseringer i produktionen. Vi er ekstremt omkostningsbevidste vedrørende alle led i kæden, siger Sven Wolff-Jacobsen, der er formand for bestyrelsen.
Han fastslår dog, at det er helt afgørende, at der fortsat skal brygges i Holbæk.
Kilde: Nordvestnyt.dk