23948sdkhjf

7-Eleven har fået konkurrence af Fakta og Netto

Mange nye discoutbutikker med lange åbningstider i de store byer har været en udfordring for 7-Eleven. Kæden har udsigt til store røde tal på bundlinjen og overvejer allerede nu at reducere antallet af forretninger.
Selvom 7-Eleven er i fuld gang med en række effektiviseringer og tilpasninger, er der udsigt til et underskud på mellem 10 og 20 millioner kroner. Det skriver EPN.

- Vi må erkende, at vi har været for optimistiske. Derfor overvejer vi at lukke en håndfuld butikker, hvor økonomien ikke er tilfredsstillende. Samtidig er det ikke sandsynligt, at vi vil åbne flere forretninger før i 2011, siger Jesper Østergaard, administrerende direktør i 7-Eleven.

Han påpeger, at kunderne har søgt mod billigere varer og af netop den årsag, har man da også fået billigere varer på hylderne i 7-Eleven butikkerne.

7-Eleven Danmark er en del af norske Reitangruppen, som bl. a. står bag REMA 1000, minikioskerne Narvesen i Norge og Pressbyrån i Sverige

Kilde: EPN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101