23948sdkhjf

Carlsberg frygter øgede afgifter på øl

Rygter svirrer om, at Rusland vil tredoble afgifterne på øl. Hvis dette gennemføres vil det påvirke hele markedssituationen.
Russerne vil uden tvivl øge afgifterne på øl og spiritus, men om der bliver tale om en tredobling, vides endnu ikke. Derfor gør Carlsberg lige nu et stort stykke arbejde for at få politikerne til at lave så lille en stigning som muligt.

- Vi har omkring 14.000 ansatte i Carlsberg/Baltika-systemet. Men der er tale om rigtig mange, når man lægger alle gårdbrugene sammen og det tal kommer vi til at bruge, når vi skal diskutere forhøjelserne af alkoholafgifterne med politikerne, siger koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen fra Carlsberg.

Han fortsætter:
- (Red) …Bliver det en tredobling vil det påvirke hele markedsudviklingen og markedet kommer til at falde yderligere. Det vil sandsynligvis styrke vores markedssituation, men det vil ikke være godt for industrien og de mange underleverandører. Derfor tror jeg også, at der vil være lydhørhed over for vores argumenter, siger bryggerichefen.

Lobbyarbejdet sker i samarbejde med bryggerigruppen Baltika.

Kilde: EPN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093