23948sdkhjf

Svaneke Bryghus prøver kræfter med eksportmarkedet

Det bornholmske bryggeri er ved at få hul igennem til det engelske marked. Herudover har man også gang i Finland, Norge, Canada og Nigeria.
Bryghuset satser i høj grad på at supplere det svage marked for specialøl med større salg af fadølshaner til den danske restaurationsbranche. Herudover er eksporten i fokus, skriver Børsen i dag.

- Vi tager den lidt ad hoc. På eksporten kommer det meget an på England. Her har vi hul igennem til en grossist, som tror, at han kan sælge 100.000 flasker det første år, fortæller Daniel Barslund, der er bryghusets salgschef.

Han kan desuden berette, at bryggeriet har godt gang i både Norge og Finland samt har kontakt til grossister i Canada, Japan og Nigeria.

Et forsigtigt skøn går på, at bryghuset i når kan nå en omsætning på ca. 20 mio. kr. på øl og hertil 3-4 mio. kr. på bryggeriets økologiske sodavand. Eksporten fylder fortsat kun meget lidt, men man håber på, at den i år når op på en halv mio. kr. Dertil håber man på at sælge fadøl for ca. 1,5 mio. kr.

Eksportmarkedet er en stor udfordring for Svaneke, der i international sammenhæng er »mikro-mikro«, som Daniel Barslund udtrykker det.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141