23948sdkhjf

Danske risiko-eksperter vurderer Europas fødevarer

Inden udgangen af 2009 skal alle kendte aromastoffer have været igennem en risikovurdering i EU. Danske forskere deltager i forarbejdet.
Danmark var i 1990'erne med til at etablere en database over forskning i aromastoffer, da der ikke var foretaget internationale risikovurderinger af stofferne. Derfor har DTU Fødevareinstituttet i dag en kontrakt med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om at lave forarbejdet til de EU-beslutninger, der skal træffes om aromastoffer. Arbejdet skal i 2010 munde ud i en europæisk positivliste for aromastoffer – det vil sige en fortegnelse over de aromastoffer, som må anvendes inden for EU.

- Specielt for et mindre land som Danmark er det en kæmpe fordel, at vi deltager i det europæiske og internationale samarbejde, også når vi skal risikovurdere, siger konsulent John Christian Larsen fra DTU Fødevareinstituttet.

Danmark først med positivliste for tilsætningsstoffer
Danmark var også først med positivlisten for tilladte tilsætningsstoffer. Den var et forbillede for den langt senere positivliste i EU fra 1990'erne. Det var DTU Fødevareinstituttets forløber, som udarbejdede den danske positivliste for tilsætningsstoffer i 1973.

Gennem årene har DTU Fødevareinstituttet foretaget risikovurderinger af en meget bred vifte af både kemiske stoffer, produktionshjælpemidler og mikroorganismer. Vurderingerne omfatter for eksempel salmonella, kampylobakter, dioxin, akrylamid, kviksølv, cadmium, pesticidrester, rester af veterinære lægemidler i fødevarer, overførsel fra emballage som ftalater og bisfenol A – og i de senere år også genetisk modificerede organismer, kosttilskud, funktionelle fødevarer, nanoteknologiske problemstillinger og kombinationseffekter af kemikalieblandinger.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094