23948sdkhjf

Lantmännen samler kyllingeproduktion

Lantmännen Kronfågel vil samle al kyllingeproduktion på sin fabrik i Valla. Det betyder samtidig lukning af fabrikken i Kristianstad.
175 ansatte bliver berørte af lukningen, der ventes at træde i kraft i løbet af 2010-2011.

- De strukturelle ændringer er nødvendige for at sikre selskabets fremtidige rentabilitet og konkurrenceevne, lyder begrundelsen i en pressemeddelelse.

Jan K. Henriksen, adm. direktør i Lantmännen Kronfågel Holding AB, siger om strukturændringerne:

- Valla har nogle af Europas mest moderne produktionsfaciliteter for kyllinger og her er tilmed gode udviklingsmuligheder. Derfor vælger vi at investere her. Vores mål er at fortsætte med at imødekomme efterspørgslen efter kylling men i et mere skræddersyet jakkesæt. Vi er kede af at skulle give dårlige nyheder til vores talentfulde medarbejdere i Kristianstad, men ændringen er nødvendig for at skabe en fremtidig profitabel forretning.

Lantmännen Kronfågel er Sveriges førende kyllingeproducent med 55 procent af markedsandelene. Kronfågels samlede produktion forbliver uændret på 37 mio. kyllinger om året efter sammenlægningen. Efter strukturændringerne vil selskabet have omkring 430 ansatte i Sverige.

Kilde: Lantmännen Kronfågel

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062