23948sdkhjf

Forebyggelse af fødevaresvindel går ind i en ny tidsalder

Klumme: Nu skal det være slut med snak - nye krav lægger op til handling, skriver bromatolog Lars Krusell fra Teknologisk Institut.

I sidste måned skete et længe ventet paradigmeskift for de væsentligste certificeringsstandarder på fødevareområdet.

Det er et skift væk fra snak, begrundelser for og forklaringer om, hvorfor fødevaresvindel skal tages alvorligt, til at nu skal der handles og etableres sikring mod svindel, der kan true fødevaresikkerheden.

GFSI, Global Food Safety Initiative, der stiller krav til indholdet i de betydende standarder, kom endelig med deres "Benchmarking Requirements, version 7". De omfatter blandt andet krav til at adressere fødevaresvindel, food fraud.

Fremover skal standarderne kræve af fødevarevirksomhederne, at de analysererer sårbarheden overfor, at deres varer er udsat for svindel - og at virksomhederne tager de nødvendige forholdsregler og etablerer procedurer, der afbøder de identificerede sårbarheder samt indbygger dette i virksomhedens ledelsessystem for fødevaresikkerhed.

Klare deadlines
De tre største standarder, FSSC 22000, IFS og BRC, har allerede adopteret kravene, der har været proklameret i mere end to år. Nu er der således klare deadlines i standarderne for, hvornår virksomhederne skal leve op til kravene. Som den seneste er det for FSSCs vedkommende pr. januar 2018.

Der vil givetvis ske det, at også virksomheder, der ikke er certificerede, vil blive mødt af kravene i forskellig grad, når de handler med kunder der er certificerede.

Virksomhederne vil blive spurgt om, hvad de gør for at sikre sig mod, at deres varer er blevet svindlet. Den nærliggende reaktion er at bruge de samme værktøjer som de certificerede virksomheder benytter, så der kan svares, at vi skam har styr på vores sårbarheder.

Det kan man få ved at benytte analyseværktøjet SSAFE Vulnerability Assessment Tool, der  kan hentes gratis på nettet. Værktøjet er en glimrende og strukturet tilgang til sårbarhedsanalyse og ender med en synliggørelse af sårbarhederne og af de bagvedliggende årsager.

Det kræver en vis kreativitet
Årsagerne kunne for eksempel være lange og uklare forsyningskæder, hårdt prispres på leverandører - eller modtagekontrol, der kun er fokuseret på kvalitetsparametre og ikke er målrettet afsløring af svindel. Derefter skal virksomheden så etablere afbødende foranstaltninger, så fødevaresikkerheden ikke trues at potentiel svindel.

Værktøjet kan godt virke lidt uoverskueligt, når man åbner det de første gange, og omsætningen til styrende foranstaltninger i ledelsessystemet kræver en vis kreativitet. Det vil vi gerne hos Teknologisk Institut hjælpe virksomhederne med.

Teknologisk Institut  tilbyder et kursus i brugen af SSAFE-værktøjet og etablering af styring af de identificerede sårbarheder. Vi har holdt kurset et par gange i efteråret 2016 med meget tilfredse deltagere, og der er få ledige pladser tilbage på et tilsvarende kursus i Aarhus 29. marts.

Se mere om kurset her

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078