23948sdkhjf

Carlsberg underskriver med Habeco i Vietnam

Carlsberg og Habeco i Vietnam underskriver aftale om udbygget partnerskab.
Carlsberg og det vietnamesiske bryggeri Habeco planlægger at udbygge deres succesfulde partnerskab på det hurtigt voksende og lovende vietnamesiske ølmarked. Under overværelse af den vietnamesiske premierminister Nguyen Tan Dung underskrev General Director Nguyen Van Viet, Habeco, og President & CEO Jørgen Buhl Rasmussen, Carlsberg, i dag et såkaldt Memorandum of Understanding, som skal øge Carlsbergs ejerandel i Habeco fra 16,07% op til 30%.

Habeco og Carlsberg er også enige om at fremskynde det strategiske samarbejde på centrale forretningsområder.

Underskrivelsen fandt sted på Carlsbergs hovedkontor i København.

Habeco er markedsleder i det nordlige Vietnam, hvor Carlsberg er til stede gennem sit bryggeri-joint venture i Hanoi. Det udbyggede partnerskab vil gøre det muligt for Habeco og Carlsberg samlet at styrke deres markedspositioner i det nordlige Vietnam, men også i det centrale Vietnam, hvor Carlsberg er markedsleder med sit bryggeri-joint venture i Hué. Carlsberg og Habeco er allerede partnere i det sydlige Vietnam, hvor et nyt bryggeri er under opførelse.

- Habecos valg af Carlsberg som strategisk partner og planen om at udbygge partnerskabet er et stort skridt fremad for vores forretning i Vietnam. Det skaber et solidt fundament for en fortsættelse af det positive samarbejde mellem Habeco og Carlsberg, siger President & CEO Jørgen Buhl Rasmussen, Carlsberg.

Carlsberg i Vietnam
Carlsberg kom til Vietnam i 1993 gennem etableringen af et joint venture med Viet Ha Brewery, der ejes af Hanoi Kommune. Carlsberg ejer 60% af bryggeriet, som hedder South East Asia Brewery. I 1995 etablerede Carlsberg sammen med Hué Kommune Hué Brewery, som Carlsberg ejer 50% af. I 2007 købte Carlsberg 30% af Halong Brewery, og senere i 2007 etablerede Habeco og Carlsberg et joint venture i Vung Tau provinsen uden for Ho Chi Minh City i det sydlige Vietnam.

I 2008 valgte Habeco Carlsberg som strategisk partner, og Carlsberg købte dengang ved børsintroduktionen af det statsejede selskab 16,07% af Habecos aktier. I juni i år indledte Carlsberg og Habeco opførelsen af et nyt bryggeri – Hanoi-Vung Tau Brewery med en årlig kapacitet på 500.000 hektoliter, et skridt i det to partneres plan om at udvide mod syd.

Kilde: Carlsberg

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094