23948sdkhjf

Kakao-prisen den højeste i 24 år

I går nåede prisen på kakaobønner det højeste niveau i 24 år. Prognoserne lyder, at efterspørgslen vil overstige produktionen, når høstsæsonen begynder i næste måned i verdens største kakao-producerende land.
Prisen på et ton kakaobønner nåede i går op på 2.055 britiske pund, hvilket er det højeste niveau i 24 år.

Ifølge Financial Times Deutschland skyldes den høje pris forventningen om, at efterspørgslen vil komme til at overstige produktionen, når høstsæsonen om en måned sætter ind i verdens største kakao-producerende land, Elfenbenskysten. 40% af verdens kakao-produktion kommer herfra.

Et magert høstudbytte fik allerede i den forgangne sæson, priserne på kakao til at stige. Og det er det scenarie, der ser ud til at gentage sig.

Eksperter påpeger, at Elfenbenskystens kakaotræer efterhånden er så aldrende og ikke leverer det, de tidligere kunne. Kakao-bønderne har ikke penge til at købe gødning eller plante nye træer. Derfor vil Elfenbenskystens produktion i 2010 falde med yderligere 100.000 tons sammenlignet med den 200.000 tons reduktion, der vil finde sted i 2009.

Alene i år er kakaoprisen steget med 15%.

Den britiske slikproducent Cadbury ser derfor ingen anden udvej end at hæve priserne i udvalgte markeder.

Kilde: EpN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065