23948sdkhjf

Dyrt foder og høje renter giver underskud hos svineproducenterne

I 2008 havde svineproducenterne røde tal på bundlinien. Det er andet år i træk, at driftsresultatet er faldet markant. Underskuddet på driften udgjorde i gennemsnit 1,7 mio. kr. pr. bedrift
I 2008 havde svineproducenterne røde tal på bundlinien. Det er andet år i træk, at driftsresultatet er faldet markant. Underskuddet på driften udgjorde i gennemsnit 1,7 mio. kr. pr. bedrift og skyldes primært højere priser på foder og stigende omkost-ninger til finansiering. I 2007, hvor der også var underskud, skyldes det herudover lavere priser for svinekød.

Stigende renter og tab på kursreguleringer
Svineproducenternes finansieringsomkostninger blev næsten fordoblet fra 2007 til 2008. Det skyldes både større gæld og højere rentebetalinger, som følge af stadig større bedrifter og en stigning i gennemsnitsrenten på realkreditlånene til 5,3 pct. mod 4,7 pct. året før. Negative kursreguleringer på lån i anden valuta og tab på rente- og valutaarbitrage bidrog med 498.000 kr. pr. heltidsbedrift til finansieringsomkost-ningerne til forskel fra 2007. Rente-/valutaarbitrage er en investeringsmetode, der forsøger at udnytte forskelle i renter og valutakurser.

Stigende renter og tab på kursreguleringer og lånespekulation
Også bedrifter med planteavl og med kvæg fik et negativt driftsresultat. For disse grupper var det også primært som resultat af større finansieringsomkostninger. For planteavlerne var priserne for høsten desuden markant dårligere end året før, mens kvægavlerne havde glæde af, at prisen på mælk var højere.

Også tilbagegang for planter og kvæg
Investeringerne udgjorde 2,2 mio. kr. pr. heltidsbedrift, hvilket er samme niveau som året før. Finansieringen bestod af nye realkredit- og banklån mv. på 2,5 mio. kr., da egenfinansieringen var negativ som følge af resultatet fra driften. Til trods for låneoptagelsen faldt gældsprocenten ved udgangen af året forårsaget af stigninger i den offentlige vurdering af landbrugsejendomme pr. 1. oktober 2008.

Kilde: Danmarks Statistik

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095