23948sdkhjf

Er vores emballager gode nok?

Scanpack 2009: Teknologisk Institut, Emballage og Transport gennemfører 2008-11 for det danske Erhvervsministerium et projekt under Brugerdreven Innovation: Guideline til industrien: Tilgængelig emballage for ældre og funktionshæmmede. Projektet præsenteres på årets Scanpack.
Projektet gennemføres sammen med Gigtforeningen, Emballageindustrien, Fødevareindustrien, Lægemiddelindustrien med deres medlemsvirksomheder og det faglige arbejde udføres i perioden 2008-2011 af Arkitektskolen i Århus og Teknologisk Institut.

I begyndelsen af projektet har Teknologisk Institut gennemført en stor brugerundersøgelse af både normale forbrugere, samt ældre og handikappedes oplevelser med emballagen. Flere hundrede personer har svaret på et spørgeskema og det viser sig, at 52 % oplevede problemer mindst én gang om ugen med emballage – og 16 % har daglige problemer.

Disse tal bygger således på alle raske, syge, handikappede og ældre. Man kan derfor hævde, at disse målgrupper ikke falder under et bestemt produkts målgruppe. Derfor skal man også se på de personer, der opfatter sig som helt raske.

International standardisering
Den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, har i TC261 Packaging igangsat standardisering på dette område i WG2 Ease of Opening under svensk ledelse. Der er netop i denne tid et forslag til høring i Europa prEN15945.
Teknologisk Institut vandt opgaven med at forestå verificeringen af dette standardforslag finansieret af SIS. Herunder har vi testet 100 personer i aldersgruppen 70-89 år, der med mere eller mindre held kunne åbne 6 forskellige emballager.

Erfaringerne fra disse test er, at det er ganske vanskeligt at fremstille emballager der tilfredsstiller acceptkriterierne i dette forslag. Faktisk kunne kun én af seks emballager godkendes.

Men kan vi gøre det perfekt?
Målet er altid at gøre arbejdet perfekt, men emballagen skal opfylde så mange andre formål, så det bliver meget svært. På en og samme tid skal emballagen opfylde en række formål:
  • Beskytte produktet
  • Effektivisere hele forsyningskæden
  • Markedsføre og øge salget
  • Accepteres af forbrugerne
  • Fungere i alle fremstillings- og pakningsprocesser
  • Overføre informationer
  • Minimere emballagesystemet
  • Minimere indholdet af tungmetaller
  • Minimere brugen af naturskadelige stoffer (N-stoffer)
  • Opfylde nogle præcise krav for emballager, der skal genbruges
  • Sikre at emballagen efter sin funktion kan benyttes på mindst end af følgende måder:
    - Genvinding til andre materialer,
    - Forbrænding med energiudnyttelse eller
    - Komposteres eller bionedbrydes

Emballage kan aldrig optimeres til alle de formål, som emballagen skal opfylde. Den konkrete emballage vil altid være et kompromis mellem mange modsatrettede ønsker.

Projektet har til målsætning at udvikle en praktisk guideline til industrien, så vi undgår disse problemer. De første industrielle cases - proof of concept - baseret på første udgave af den ny guideline vil blive gennemført i efteråret 2009.



Kilde: Teknologisk Institut

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11