23948sdkhjf

Slikklassikere bonner ud på Toms bundlinje

Selvom omsætningen faldt øgede slikproducenten overskuddet i 2016

Toms har i 2016 øget resultatet til knap 60 mio. kr., hvilket var godt 10 mio. kr. bedre end året før. Det sker på trods af, at den samlede omsætning er faldet med 25 mio. kr. til 1.730 mio. kr.

- Vi har øget omsætningen af vores ikoniske kerneprodukter, og helt i tråd med vores 2020-strategi har vi samtidig skåret nogle af de mindre rentable produktkategorier fra, siger Carsten Lyngsø Thomsen, administrernede direktør for Toms Gruppen, og uddyber:

- I 2016 har vi skærpet vores fokus på de mest populære produkter og forenklet vores sortiment og produktion, hvorved vi har skabt en højere indtjening.

Klassiske produkter er populære
Det seneste års ekstra fokus på de klassiske Toms-produkter har ført til øgede markedsandele i Danmark og betyder, at Toms primært produktudvikler med afsæt i dem.

- Vi har produkter, som har en lang historie sammen med danskerne. De produkter er vi stolte af og oplever, at forbrugerne værdsætter, at vi udvikler ud fra dem og skaber Toms-i-Toms produkter som fx Toms Guld Barre Heksehyl, siger Carsten Lyngsø Thomsen.

Toms har i 2016 videreført kommunikationsplatformen ”Husk hyggen”, som ifølge slikproducenten har øget danskernes opmærksomhed på bl.a. Toms Guld Barre, Yankie Bar og Toms Kæmpe Skildpadde.

Toms arbejder stadig med at forenkle og optimere den tyske forretning. Bestræbelserne fortsætter i 2017 og vil også fokusere på at styrke positionen for de to tyske premium brands, Hachez og Feodora. 

Toms Gruppen A/S
Mio. kr. 2016 2015
Omsætning 1.729,8  1.755,7 
Driftsresultat 88,7  70,5 
Resultat før skat 81,7  78,8 
Årets resultat 58,4  49,1 
Aktiver 1.017,0  1.030,4 
Egenkapital 537,4  479,0 
Gns. antal ansatte 1.090  1.258 
Regnskabsåret blev afsluttet dd. mmmm åååå.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094