23948sdkhjf

Julie kåret som den bedste i fødevareindustrien

International førsteplads til kreativ gourmetslagterelev

Julie Gudmandsen, der er i gang med uddannelsen til gourmetslagter på Danmarks Slagteriskole ZBC i Roskilde, har igen vist sig at være en meget talentfuld elev.

Tidligere på året deltog hun i DM i Skills og blev nummer fire, og nu har hun vundet titlen ”The Best Food Industry Worker 2017” som Danmarks repræsentant ved konkurrencen i Litauen. 

Juryen havde Julie Gudmandsen som en meget klar vinder af den internationale konkurrence, hvor elever fra slagterfaget konkurrerer. De deltagende lande var Hviderusland, Ukraine, Litauen, Letland og Danmark.

- Alt gik, som det skulle, og jeg er virkelig glad og stolt over, at jeg blev kåret som vinder. Når jeg deltager i konkurrencer, går jeg altid efter sejren, og jeg var lidt nervøs for, hvad de syntes om det, jeg lavede.  Men de kunne heldigvis godt lidt det, fortæller Julie Gudmandsen i en pressemeddelelse fra ZBC.

Nytænkende og kreativ
Hun er til daglig i lære hos Mad med Mere i Køge, når hun ikke går i skole på ZBC i Roskilde.

Faglærer Kenneth Lund Hansen, der var i Litauen som støtte gennem konkurrencen, er meget imponeret:.

- Julie formåede at være nytænkende og kreativ i sit arbejde. Hun klarede alle discipliner flot og stort set uden fejl, konstaterer han.

Vinderen afvikler efter traditionen den næste konkurrence, så Danmarks Slagteriskole ZBC skal være vært næste år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08