Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til fødevareindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Tom sand-Kristensen forlader stillingen som adm. direktør. Der er endnu ikke fundet en ny mand til posten.
Bag GourmetBryggeriet står de to stiftere Lars Dietrichsen og Michael Knoth, der også indgår i den daglige ledelse.
Thisted Bryghus
Kr. Richard Møller er udnævnt som administrerende direktør, indtil bestyrelsen har fundet en ny mand til posten.
Thisted Bryghus har pt. 22 øl i sit sortiment og producerer herudover også sodavand og økologisk saft.
Tican a.m.b.a
Ove Thejls vil fremadrettet udgøre direktionen hos Tican i Thisted.
De tre tidligere medlemmer af direktionen, Torben Kock (produktion), Torben Nielsen (salg) og Niels Jørgen Villesen (økonomi) indtræder i en ny 10-mands koncernledelse. Foruden disse tre repræsentanter tiltræder cheferne for Tican’s datterselskaber i koncernledelsen sammen med en nyudnævnt forretningsudviklingschef.
Tican er et andelsselskab, hvis hovedvirke er svineslagteriet i Thisted og afdelingerne i Fjerritslev og Ansager. Årligt slagtes og forædles ca. 1,8 mio. svin, hvoraf 85-90 % af produktionen går til eksport.
Oliver’s Petfood Global
Brian Nielsen er ansat som purchasing & logistics coordinator hos Olivers’ Petfood Global. Han har tidligere været ansat hos Danish Quality Bakery, Deltron Conelec og Unicare.
Oliver’s Petfood producerer hunde- og kattefoder.